Lav selv smykker med dine børn, og se dem blomstre!

Har du nogensinde prøvet at lave smykker selv? Det kan sagtens lade sig gøre, og det kan endda være rigtig sjovt, især for børn og kunstneriske sjæle.  Jeg har netop prøvet det, og det var simpelthen så sjovt!

Det hele startede med en opfordring fra en kollega. ”Har du en lille guldsmed gemt i maven?” spurgte hun mig en dag. Jeg så forvirret på hende, og hun forklarede mig om lav-selv-smykker fra Janehof. Det var en side, som hun havde fundet helt tilfældigt, og da hendes datter viste interesse, bestilte hun perler hjem. Hendes datter elskede at lave smykker selv, og derfor har hun introduceret mig til det. Det er genialt!

Kender du det? Du har fundet et smykke, som passer næsten helt perfekt. Hvis man bare lige kunne få lov til at rette lidt ved det. Hvis du selv laver dine smykker er du sikret unikke smykker, som passer præcis til dig! Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke har tænkt på det noget før! Endelig har jeg de perfekte smykker til mine kjoler.

Og så er lav-selv-smykker både for børn og voksne. Børn kan gennem smykkefremstilling opleve at skabe noget, som de kan bruge. Det er altid givende at have et håndgribeligt bevis på det, man har lært. Det var i hvert fald tilfældet med min søn, som normalt ikke har de store succesoplevelser, når han skal udføre opgaver – særligt i skolen. Selv om han er dreng, var han så stolt af de smykker, som han havde lavet selv. Jeg var også meget stolt, for det viste sig, at han faktisk har rimeligt meget flair for smykkefremstilling. Han var faktisk bedre end mig! Hvem ved, om han bliver guldsmed en dag. Det ville ikke være dårligt med sådan en i familien. De ville de fleste kvindelige familiemedlemmer nok sætte pris på. Har jeg ret?

One single comment

  1. Trine Hansen siger:

    Det lyder da rigtig sjovt med Lav-selv-smykker, men jeg kan simpelthen ikke se, hvor jeg skal finde tiden til det. Jeg ville ønske, at det var noget, som blev opprioriteret i skolerne, hvis det har en god effekt på børns indlæringsevne.
    Derudover synes jeg, at det er fint med kreativ udfoldelse, men igen har jeg svært ved at finde tid til det. Man kan også være i tvivl om, hvorvidt det er brugbart, hvis man ikke har tænkt sig at blive kunstner. Det kan selvfølgelig være, at man finder ud af, at det er det, man vil være.

Post a comment

Copyright © AHK.dk
– en blog om alt og ingenting…