Kunsten at spille dart – Den elegante barsport

dartInden vi starter på at fortælle om den ædle sport om dart, så er det vigtigt at få nogle myter af vejen først. Nej, det gælder ikke nødvendigvis om at ramme bullseye (Den røde plet i midten) med en dartpil hver gang. Tværtimod kan det ofte betale sig, at sigte efter andre og lettere mål på skiven.

 

Der findes et utal af forskellige variationer af spillet, hvor alle har en række grundlæggende elementer til fælles. Disse inkluderer at alle spillere hver har 3 dartpile, at dartskiven inddeles i de givne pointfelter, hvori den yderste ring giver det dobbelte antal point i forhold til det angivne felt, og den inderste ring giver tre gange så mange point.

En udbredt variation af spillet, som bliver spillet udbredt i Danmark bliver kaldt 501. Tallet angiver, at det er det nummer hver spiller starter på, og det gælder derfra for hver spiller at gå i nul. Hver spiller har tre dartpile per skudrunde, og der tælles ned for hver spiller. Således at hvis spiller 1 i første runde rammer felterne 8-12-double5, noteres 471 (501-(8+12+2×5) = 471 ud for pågældende spiller, og det er den næste spiller tur. Den første spiller som rammer nul har vundet. Dog med den krølle, at spilleren skal ramme bull som den sidste pil. Nogle variationer godkender dog en dartpil i ”double” ringen.

Efter de tre skud samler spilleren sine tre dartpile sammen, og venter til det bliver hans tur igen. Således forløber spillet indtil den første spiller går i nul.

Af andre vigtige regler kan nævnes, at hvis spillerens dartpil ikke rammer skiven, tæller den blankt, og spilleren får ingen point for den dartpil. Man må heller ikke gå ”bust”, så hvis en spiller har tilstrækkeligt få point, og hans dartpil rammer et felt som er højere end spillerens resterende point, tæller pilen blankt. Eksempelvis hvis en spiller mangler 12 point, og rammer 20-feltet, bortfalder den dartpil og spilleren må give runden videre, uanset hvor mange pile vedkommende stadig har til gode.

Dart er således et strategisk spil om præcision. Det gælder om at bevare et overblik for hver spiller om, hvor mange point vedkommende mangler, og hvordan de bedst muligt bliver ramt. Så næste gang du er på en bar med en dartskive, lån en dartpil og prøv et spil med en ven. Hvis du er interesseret i at købe dit egent, kan du finde et fantastisk udvalg af dartskiver her, eller find den dartpil du altid har drømt om.

Copyright © AHK.dk
– en blog om alt og ingenting…