Hvorfor har vi fagforeninger og A-kasser? Historietime af min far

Min far er historielærer, og da jeg var hjemme for at besøge ham i weekenden, kom vi til at tale om fagforeninger og A-kasser, og han fortalte mig lidt om fagforeningernes historie.

Jeg er ikke medlem af hverken det ene eller det andet, men jeg overvejer kraftigt, at melde mig ind i en A-kasse, så jeg kan få andet end understøttelse, hvis jeg mister mit job. Min far er både medlem af en fagforening og en a-kasse, og han ser rigtigt gerne, at jeg i hvert fald melder mig ind i en a-kasse.

Jagt på a-kasse resulterede i historietime

I min søgen efter a-kasser, stødte jeg tit på udtrykket “gule fagforeninger”. Jeg spurgte min far, hvad det var, og han kastede sig straks ud i en historisk forklaring. Her er, hvad jeg kan huske:

I 1870’erne arbejdede Louis Pio på at etablere den organiserede danske arbejderbevægelse og udgav blandt andet bladet “socialisten”. Du har måske hørt om “slaget på fælleden”? Det skete som følge af et socialistisk møde, som Louis Pio havde indkaldt til, men som blev erklæret ulovligt af politivæsenet. Det resulterede i kamp mellem politi, civile og militær og fængsling af Louis Pio og hans samarbejdspartnere. Efter sit fængselsophold emigrerede han til USA, hvor han døde af tyfus.

Nå, men selv om Louis Pio måske ikke opnåede det store gennembrud, så havde han fået sat gang i noget. En række strejker fra arbejdernes side blev i 1899 mødt med en stor lockout fra arbejdernes side. Altså blev arbejderne nægtet adgang til arbejdspladsen.

Resultatet blev grundlæggelse af fagbevægelsen. Arbejdsgiverne blev også nødt til at gå sammen – det kunne ikke nytte noget, at én arbejdsplads lukkede, hvis arbejderne bare kunne søge job et andet sted. Derfor blev arbejdsgiverbevægelsen altså også grundlagt her.

Landsforeningen blev dannet nemlig LO. Herefter kom det til at fungere på følgende måde: medlemmerne af fagforeningerne måtte ikke strejke, til gengæld ville deres arbejdsforhold blive forhandlet hvert andet år centralt i København. Man må kun strejke, hvis man ikke er enige i resultatet af forhandlingerne.

Disse første fagforeninger var tæt knyttet til den socialistiske bevægelse, og var derfor også meget politisk aktive. På et tidspunkt opstod de såkaldte “gule fagforeninger” som et modstykke til de røde. Disse fagforeninger og a-kasser er politisk uafhængige, og den største er KriFa.

Det var alt, hvad jeg lige kan huske. Nu vil gå ud og finde en god og billig a-kasse.

2 comments

  1. Joanna Jensen siger:

    Tak for historietimen! Nu ved jeg da også lidt mere om fagforeninger! 🙂

  2. Trine Jepsen siger:

    Få dig meldt ind i en a-kasse så hurtigt som muligt. Alt andet er simpelthen for dumt!

Post a comment

Copyright © AHK.dk
– en blog om alt og ingenting…